Traditioner nytårsaften

Mary-Ann Wulff Højtider, Traditioner

Mange mennesker i Danmark har forskellige traditioner, som de overholder nytårsaften. Det kan være alt lige fra en bestemt menu, dronningens nytårstale, 90-års fødselsdagen, fyrværkeri, hoppe ned fra møblerne, bordbomber og lave nytårsløjer med naboerne – men hvorfor har vi egentlig specielle traditioner nytårsaften?

Nytårsaften varsler jo begyndelsen på noget nyt, og tit er der forskellige ritualer i forbindelse med overgangen til noget nyt – konfirmationen = voksentilværelse i gamle dage, at bære bruden over dørtærsklen = så hun ikke falder og dermed laver et dårligt varsel for ægteskabet eller barnedåben som er velkomsten til den kristne kirke.

I gamle dage

Det er netop denne overgang til det nye år, som betyder, at vi holder fest i større eller mindre grad. I gamle dage, det vil her sige omkring 1800-tallet, lavede folk på landet larm i gaden for at holde onde ånder væk. de kunne finde på at affyre våben, knuse potteskår, tromme på diverse ting, råbe og synge højt m.m. og denne skik forvandlede sig efterhånden til vore dages fyrværkeri. Fyrværkeri kunne man købe allerede i 1800-tallet, men det var faktisk forbudt for private at affyre det – men forbuddet blev ikke konsekvent overholdt, og de, som havde råd, brugte gerne fyrværkeri.

Dronningens nytårstale

Dronningens nytårstale er et relativt nyt fænomen. Den første majestæt, som talte til folket nytårsaften, var Kong Christian d. 9., som holdt en tale nytårsdag. Nytårstalen blev sendt i radioen for første gang i 1941, og det var Kong Christian d. 10., som holdt denne tale. Nu kan vi nærmest ikke forestille os ikke at kunne se talen direkte, mens vi drikker champagne eller andet, inden vi sætter os til et veldækket nytårsbord. I 2016, hvor selskabet Yousee gik i sort, præcis da nytårstalen skulle sendes, blev folk rasende på selskabet, og selskabet måtte undskylde i lange baner over for deres mange kunder.

90-års fødselsdagen

En anden meget folkekær tradition er komedien ”90-års fødselsdagen”. Den ser vi normalt, mens vi venter på at klokken bliver midnat. Komedien stammer helt tilbage fra 1920’erne og blev oprindeligt skrevet til engelsk teater. Grunden til at vi stædigt/stadig ser denne fantastiske komedie er nok dels tradition, og dels er komedien underholdende gang på gang, selv om vi kender den ud og ind efterhånden.

En anden tradition kan være springet ned fra stolen – at hoppe ind i det nye år, eller diskussionen om, hvornår præcis det nye år begynder. Er det ved første slag af rådhusklokkerne, mellemste slag eller sidste slag? Dette kan være svært at huske nytårsaften, men det er ved det første slag, det nye år begynder. Mange mennesker hører også gerne ”Vær velkommen Herrens år” lige efter rådhusklokkerne, som regel sunget af Radioens Pigekor.

Fyrværkeri

Når man har hørt denne salme, er det tid at gå ud og fyre sit fyrværkeri af. Desværre glemmer nogle mennesker at passe godt på sig selv og deres omgivelser under dette festlige indslag, men for langt de fleste mennesker er fyrværkeri smukt og spændende. For dyrene er fyrværkeri en anden sag. Desværre er mange kæledyr meget bange for fyrværkeri, men tag gerne din dyrlæge med på råd i denne situation.

Vi fra Brdr. Oest ønsker jer en dejlig start på det nye år, og vi håber, I får jeres nytårsønsker opfyldt.

Rigtig godt nytår til jer alle 

© Brdr. Oest. Begravelsesforretning