Skifterettens arbejde – del 2

Mary-Ann Wulff Bliv klogere, Ofte stillede spørgsmål, Paragraffer og regler

Som jeg nævnte i seneste indlæg er der også noget, der hedder Boudlæg, Ægtefælleudlæg, Bobestyrerbo og Privat skifte. Disse begreber vil vi forsøge at behandle i den følgende tekst.

Boudlæg

Boudlæg kommer på tale, hvis det samlede bo ikke indeholder en formue på mere end 44.000 kr. (2018 tal) efter, at alle begravelsesudgifter er betalt. Denne form for bo gives til afdødes nærmeste pårørende, og nærmeste pårørende behøver i dette tilfælde ikke at være et familiemedlem. Det tolkes normalt sådan, at boet overgår til den, som havde mest kontakt med afdøde den sidste tid. Hvis man modtager et boudlæg, står man ikke til ansvar for afdødes gæld, men normalt er man ansvarlig for, at afdødes adresse ryddes for ting, og man skal betale udgifterne til begravelsen.

Du kan læse mere om boudlæg på domstol.dk.

Ægtefælleudlæg

Som i boudlæg er det også her størrelsen af den samlede formue, som gør sig gældende. Hvis formuen ikke er på mere end 760.000 kr. (2018 tal), overtager ægtefællen hele boet. Det lyder umiddelbart som en stor formue, men den samlede formue er både afdødes og længstlevendes formue. Det vil altså sige eventuelt hus, båd, bil, bankkonti, aktier, kommende feriepenge, tilgodehavender hos skat m.m.

Du kan læse mere om ægtefælleudlæg på domstol.dk.

Bobestyrerbo

Det er også muligt at få en uvildig tredjepart til at behandle boet. Som regel vil dette være en advokat med speciale i bobehandling. Det kan være arvingerne, som ønsker en bobestyrer, men det kan også være afdøde, som har ønsket en bobestyrer i testamentet, og dette skal skifteretten tage hensyn til.

Du kan læse mere om hvad et bobestyrerbo på domstol.dk.

Privat skifte

Til sidst findes der også den skifteform, som kaldes privat skifte. Denne skifteform kan finde sted, når alle arvinger er enige om det. Kontaktpersonen, som står for kontakten med skifteretten, indsender en anmodning om privat skifte sammen med de underskrevne fuldmagter fra de andre arvinger og en solvensattest. Solvensattesten er et dokument, som mindst en af de personligt myndige underskriver. Dokumentet bekræfter, at man er solvent, det vil sige, at man er i stand til at betale sine regninger. Skifteretten behandler så anmodningen og fremsender en skifteretsattest. Skifteretsattesten giver arvingerne rådighed over afdødes formue og eventuelle gæld. Tømning af afdødes adresse kan også finde sted, når skifteretsattesten er modtaget.

I løbet af 8 uger efter skifterettens indsættelse af annonce i Statstidende bør alle regninger være modtaget, og de kan frit betales af formuen.

Senest 6 måneder efter dødsfaldet skal kontaktpersonen indsende det dokument, som kaldes Åbningsstatus. Dokumentet er en opgørelse over afdødes aktiver og passiver, det er altså et øjebliksbillede af afdødes formue og gæld som det kendes på dødsdatoen. Udgifterne til begravelsen og tømning af afdødes adresse skrives også på. Når skifteretten har modtaget Åbningsstatus, sender de den videre til SKAT, som vurderer afdødes formueforhold.

Når skifteretten og SKAT er færdige med Åbningsstatus, får kontaktpersonen besked, og der skal så laves en endelig boopgørelse – man kan kalde boopgørelsen for det endelige regnskab. Boopgørelsen skal indsendes senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Du kan læse mere om privat skifte på domstol.dk.

Her finder du et link til blanketten skiftefuldmagt.

Andre interessante emner

Skifterettens arbejde – del 1

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest