Påsketraditioner for store og små

Mary-Ann Wulff Højtider

Påsken forbinder mange af os med helligdage, ferie og forår. Vi tænker på små søde påskelam, og vi køber måske ”sovende” påskeliljer med hjem til vaserne eller kigger på påskeliljer udendørs; naturligvis afhængig af hvornår påsken falder.

Påsken er jo som bekendt en samling helligdage, som flytter sig fra år til år. Det gør de fordi, påsken er afhængig af forårsjævndøgnet og fuldmånen. Den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgnet er Påskesøndag, og den vil altid være et sted mellem d. 22. marts – d. 24. april. I år er Påskedag d. 21. april, Palmesøndag er d. 14. april, Skærtorsdag d. 18. april og Langfredag d. 19. april.

Langt de fleste skoleelever har ferie fra fredag d. 12. april til og med mandag d. 22. april, og mange voksne vælger efterhånden også at holde ferie her. Denne ferie bruger mange mennesker til at gøre hovedrent i sommerhuse, gå lange ture, køre ture, besøge familier til påskefrokoster og til at lege med børnene. Nogle af de gamle lege kommer måske i brug, men mange af dem er efterhånden gået i glemmebogen.

En ting vi dog alle kender til er at lave forskellige ting med æg. Man kan puste æggene ud ved at lave et lille hul i hver ende og puste indholdet ud og dekorere det tomme æg med farver. Det lyder mere enkelt end det er, det er faktisk svært at puste et æg ud, uden at det går i stykker, så her skal nok lidt voksenhjælp til.

Man kan også trante æg, det vil sige trille æg, hvor flere kan konkurrere mod hinanden om at komme først over en målstreg. Alle former for underlag og både rå og kogte æg kan bruges, og man kan eventuelt også indføre, at hvis man ødelægger en modstanders æg ved at trille sit eget æg ind i det, så har modstanderen tabt. Et kapløb med æg på en spiseske er også sjovt – helst udenfor – og lige som man kan lege med balloner er ”at puste fjer” også en gammel påskeleg. Den leges ved, at man har en partner i hånden over for / ved siden af et andet par, og hvert par har en fjer. Nu gælder det om at holde fjeren i luften længst muligt.

En anden gammel skik som nok også kræver lidt voksenhjælp er dekoration af æg til at spise. Man kan få flotte farver frem ved at koge æggene sammen med rødbeder, løgskaller, kaffegrums eller diverse urter såsom kørvel. Eventuelt kan man dryppe lidt stearin på forskellige steder på ægget, inden det koges, så trænges farven ikke ind, og der kan dermed laves mønstre.

Påskemorgen er der tradition for at give eller modtage påskeæg. Måske har påskeharen, oprindelig en tysk opfindelse, gemt æg i haven eller i et specielt område af en park eller lign., eller man har måske et påskeæg til gode / skal aflevere et på grund af et gækkebrev. Et gækkebrev er fra gammel tid et fint udklip med et lille drille-, (gække), vers og en vintergæk. Hvis modtageren af gækkebrevet ikke gætter afsenderen, skal modtageren af gækkebrevet aflevere et påskeæg og omvendt.

I det tidligere Danmark var høsten jo utrolig vigtig for alle mennesker, så der opstod naturligvis forskellige former for vejrvarsler i forbindelse med påsken. Hvis det for eksempel dryppede fra træerne påskemorgen, ville året blive frugtbart, og hvis solen skinnede Langfredag, ville vi få en god sommer.
For de voksne er der også traditioner. Mange afholder påskefrokost for familie og venner med traditionel mad som forskellige sild, skidne æg, røget laks, æg og rejer, tunmousse, æggesalat osv. og hertil gerne en snaps eller to. Mange drikker også den specielle Påskebryg, en øl med en alkoholprocent på 5-6%. øllen blev oprindelig lavet i 1906 og den har i dag sin egen P-dag, lidt som julens J-dag. P-dag er altid en fredag i marts kl. 20.59.
Vi ønsker dig en rigtig dejlig påske herfra
© Brdr. Oest Begravelsesforretning