Organdonation -et vigtigt spørgsmål

Mary-Ann Wulff Uncategorized

Af Mary-Ann Lie Wulff

Der er mange følelser forbundet med beslutningen om at blive organdonor eller ikke. Det er en personlig beslutning, hvorvidt man vil være donor eller ej – det vigtigste er, at man har taget stilling – og at man har talt med sine pårørende om sin beslutning. Grunden til, at det er vigtigt, at man tager en beslutning vedrørende organdonation, er ikke kun af hensyn til en eventuel modtager af et organ – det er også af hensyn til éns pårørende, så man måske hjælper dem med en svær beslutning i en svær tid.

I det følgende vil vi forsøge at give et overblik over de mere faktuelle ting vedrørende denne vigtige beslutning. I skrivende stund er det stadig hjernedødskriteriet, der er gældende ved organdonation, bortset fra donation af en nyre fra et menneske til et andet. Man kan leve et rigtig godt liv med en nyre, og derfor er nyredonationer fra et familiemedlem til et andet eller til en ven/veninde blevet brugt i mange tilfælde, men det er også tilladt at donere en nyre anonymt. Dette bliver der sat mere fokus på ved åbningen af et nyt nyrecenter i Odense pr. første januar 2019.

Diskussionen om organdonation har stået på i mange år efterhånden. Det er stadig sådan, at man aktivt skal tilmelde sig som organdonor, selv om mange mener, at man burde være tilmeldt automatisk fra fødslen og så aktivt framelde sig, hvis man ikke vil være donor. Argumenterne for det ene og det andet er mangeartede, og det er jo nok fordi, beslutningen ikke er let.

For at kunne donere hjerte, lunger, og lever skal man i Danmark være erklæret hjernedød. Hjernedødskriteriet blev indført i 1990 for at sikre, at der ikke er mulighed for fejltagelser. Ved nogle former for blodpropper i hjernen, sygdomme i hjernen og voldsomme hovedskader ved fx trafikulykker kan det forekomme, at der opstår hjernedød. Selv om lægerne har gjort alt, hvad der er menneskeligt muligt for at redde patienten, kan det vise sig forgæves, og så vil lægerne i nogle tilfælde begynde at overveje organdonation. For at konstatere om en patient er hjernedød, undersøges patienten af to læger to gange med mindst en times mellemrum. Lægerne undersøger, om der er reaktioner fra den dybeste del af hjernen dvs. de forskellige reflekser, som man ikke kan undertrykke, hvis der er den mindste smule liv i hjernen. I Danmark er det kun mellem 150 – 200 mennesker om året, der bliver erklæret hjernedøde.

For de pårørende kan det være svært at forstå, at hjernen virkelig er død, og at patienten aldrig mere vågner op. Respiratoren sørger jo for, at der transporteres ilt rundt i hele kroppen, og hjertet slår stadig. Patienten er varm at føle på og har ingen smerter, og netop derfor kan det være svært at tro på, at de aldrig vågner igen. I modsætning til hvis en patient ligger i koma, er det helt sikkert, at en hjernedød patient aldrig vågner igen. Som en del af undersøgelsen fjerner lægerne også respiratoren for at konstatere, om patienten trækker vejret af sig selv, og det er nok den dybeste refleks mennesket har. Er du pårørende til en mulig organdonor, har du mulighed for at deltage i lægernes undersøgelse, og mange pårørende siger bagefter, at de først virkelig forstod, at døden var indtrådt, da respiratoren blev fjernet, og patienten ikke trak vejret.

Dansk Center for Organdonation har udgivet en lille film om hjernedød. Den kan du se her:
https://organdonor.dk/om-organdonation/hjernedoed/

Næste skridt for lægerne er at undersøge, om patienten har taget stilling til organdonation. Hvis patienten har taget aktivt stilling, vil denne stillingtagen blive fulgt, men hvis patienten ikke har taget stilling, vil det i mange tilfælde blive de pårørende, som skal tage beslutningen, og dette gør beslutningen om organdonation endnu vigtigere, da det kan være en meget svær situation for de pårørende at blive sat i.

I princippet kan en organdonor redde syv menneskeliv, men mennesker er jo forskellige, og de enkelte dele såsom blodtype m.m. skal passe sammen. En lever fra et voksent menneske kan deles i to dele – en del til et barn og den anden del til en voksen. To lunger kan redde to mennesker, to nyrer kan redde to mennesker og endelig kan et hjerte redde en person – det betyder altså, at en organdonor i princippet har mulighed for at redde syv menneskeliv. Ud over at redde andres liv, kan man jo også donere sine hornhinder til blinde og svagtseende, sin bugspytkirtel til en sukkersygepatient og knoglemarv til kræftpatienter.

Når du har taget stilling til, om du vil være organdonor eller ikke – meget gerne sammen med dine pårørende – kan du registrere dit ønske her med NemID: (Du skal være fyldt 18 år og være personlig myndig:
https://www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/organdonation/