Ofte stillede spørgsmål og svar

Mary-Ann Wulff Ofte stillede spørgsmål

Af Mary-Ann Lie Wulff

Hvem skal der ringes til ved et dødsfald?

Et dødsfald skal anmeldes til de offentlige myndigheder. Det vil i praksis sige, at der skal ringes til en læge, som skal udfylde den officielle dødsattest. Lægen registrer altså dødsfaldet, men dødsfaldet skal også anmeldes til de rette myndigheder, og her kan bedemanden være behjælpelig med at udfylde de korrekte papirer og få dem sendt de rigtige steder hen. Derfor er det en god idé at tage kontakt til en bedemand hurtigst muligt.

Hvem kan bedemanden hjælpe?

En bedemand kan hjælpe alle med de praktiske ting i forhold til et dødsfald. Det betyder i praksis, at ud over de alment kendte kirkelige traditioner og ritualer såsom begravelse og bisættelse, kan vi også være behjælpelige med transport af døde fra landsdel til landsdel fx hvis man skal bisættes i Randers og opholdt sig i København, og evt. til eget hjemland, andre begravelsesformer end de traditionelle fx muslimske og urnenedsættelser på fx skovkirkegårde eller spredning af aske til havs.

Hvad sker der rent praktisk, når du har ringet til en bedemand?

Vi kan komme ud til dig til en samtale, og hos os kan vi også tilbyde samtalen i vores lokaler. Vi har lyse, imødekommende lokaler, og vi tilbyder en kop te/kaffe/vand, mens vi snakker om de praktiske ting. Hvis vi kommer hjem til dig / til den afdøde forventer vi ikke hverken te eller kaffe, og vi forventer ikke, at du har støvsuget inden vores ankomst. Det er snakken, der er det vigtigste.

Hvad kan bedemanden hjælpe med?

Bedemanden kan hjælpe med alt det praktiske i forbindelse med dødsfaldet. Vi har en liste, som vi bruger som arbejdsredskab, med de forskellige praktiske ting såsom kiste- / urnevalg m.m., og den udfylder vi i samarbejde med dig. Du får selvfølgelig et prisoverslag med de ting, vi har aftalt, så du altid kan gå tilbage og se, hvilke ting vi blev enige om. Du får også det, vi kalder en Mindemappe, hvor der er plads til at holde styr på alle papirerne og dine egne notater også. Hos os er det dig, der sætter dagsordenen, og vi yder omsorg og hjælper og støtter dig gennem hele processen med en værdig afslutning på et liv i det omfang, du ønsker.

Hvad koster en begravelse/bisættelse?

Se vores hjemmeside for priseksempler:

https://www.etfintfarvel.dk/information/priser/

Vores priser er afhængige af flere forskellige ting såsom hvor mange rustvognskørsler, der skal bruges, kilometerafstand, om afdøde hentes i eget hjem, om der skal bruges sengelinned og skjorte, om der skal flyttes blomster efter ceremonien osv. Oveni disse ting kommer så udgifter til andre leverndører: evt. mindekaffe, avisannoncer, gravsted, gravsten m.m. Med andre ord – du skal ikke betale os for at bestille evt. mindekaffe, men stedet hvor kaffen afholdes, skal jo betales. Vi får altid en ordentlig snak om prisen, så du ikke er i tvivl om præcis, hvad udgiften dækker. Vi søger naturligvis også gerne om begravelseshjælp for dig; både den offentlige og en eventuel fagforeningshjælp og lignende.

Se også gerne:

https://www.etfintfarvel.dk/information/begravelseshjaelp/

Skal man købe en kiste?

I Danmark er det sådan, at transport af afdøde skal foregå på sømmelig vis. Dette betyder i praksis, at man køber en kiste, for at transporten og begravelsen/bisættelsen af den afdøde ikke kan genere nogen. Man kan også bygge en kiste selv, men igen gør det sig gældende, at det skal være en sømmelig løsning, og det gør sig også gældende, at der skal overholdes diverse miljøkrav til for eksempel skruerne i kisten, træets beskaffenhed, evt. bemaling m.m., og derfor er det mest almindeligt, at man køber en forhåndsgodkendt kiste gennem bedemanden.

Hvilke former for kister/urner findes der?

Som udgangspunkt vælger de fleste en almindelig hvid kiste uden udsmykning, især hvis den afdøde skal bisættes. Den almindelige hvide kiste kan udsmykkes, hvis man ønsker det. Udvalget af kister er stort, og her må man vælge, den man synes bedst om. Ligeledes er udvalget af urner stort, og fælles for næsten alle urner er, at de er være biologisk nedbrydelige inden for 10 år. Det er kirkegårdens vedtægter, som i sidste ende afgør om urnen skal være biologisk nedbrydelig inden for 10 år eller ikke. Hvis asken efter en bisættelse skal spredes over åbent vand, anbefaler vi, at man køber en såkaldt søurne eller en tubeurne. Søurnen/tubeurnen er lettere at håndtere rent fysisk ved selve spredningen, og da det er de pårørendes pligt at skaffe sig af med urnen efter ceremonien, er sø/tubeurnen både mere diskret og lettere at bortskaffe på sømmelig vis, da de er lavet af pap.
Se vores hjemmeside her:

https://www.etfintfarvel.dk/kister-urner/

https://www.etfintfarvel.dk/kister-urner/urner/

Hvordan/hvor opbevares éns legeme i tiden mellem dødsfaldet og begravelsen/bisættelsen?

Her hos os har vi ingen opbevaring af afdøde. De afdøde opbevares i kapellet på sygehuset, hvis det er der, dødsfaldet er foregået, eller i et kapel med afkøling.

Hvordan er man påklædt i kisten?

Som regel leverer de pårørende sengetøj til den afdøde, men det er også muligt at få bedemanden til at komme med denne ydelse. Sengetøjet er som oftest et dynebetræk, et elsket tæppe eller en dyne. De pårørende bestemmer ligeledes afdødes påklædning. Hvis den afdøde var særlig glad for en trøje, en kjole eller lign., vil det være naturligt at afdøde iføres dette tøj.

Hvem lægger afdøde i kisten?

Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, er det gerne bedemanden og evt. de pårørende, som klæder afdøde på og lægger afdøde i kisten. Hvis dødsfaldet foregår på et hospital/hospice/plejehjem er det som regel personalets opgave at klæde vedkommende på, mens det er bedemanden som lægger legemet i kisten. Ilægningen vil altid blive udført med den yderste respekt for den døde og de pårørende, uanset om de pårørende er til stede eller ej.

Må man give den døde noget med i kisten?

Man må gerne lægge små ting som et foto eller en tegning uden ramme, en blomst eller en lille bamse i kisten. Der må ikke komme glas i kisten, da glas ikke forgår ved en begravelse og smelter ved kremering og kan skade ovnen. Ligeledes er plastik ikke godt, da det forurener jorden. De små ting, man eventuelt lægger i kisten, skal kunne brænde/forgå inden for en overskuelig fremtid.

Kan man få lov til at se afdøde i kisten?

Ja det kan man godt. Dette kan aftales individuelt med bedemanden, hvis afdøde er i et kapel eller med sygehuset, hvis afdøde befinder sig der. For mange er det en god idé at se deres kære i kisten, da det markerer en afslutning og dermed faktisk også en form for vished og trøst.

Kan man selv bestemme/ønske, hvad der skal ske med éns legeme efter døden?

Man kan lave et dokument, ”Min sidste vilje”, som indeholder éns ønsker til fx påklædning i kisten, ceremoni, evt. mindekaffe mm. Det kan være et almindeligt dokument, som du kan opbevare sammen med dine andre personlige papirer, eller det kan være et dokument, som bedemanden hjælper dig med at lave. Her er det en god idé at gøre dine pårørende opmærksomme på, at dokumentet eksisterer.

Du kan se mere her:

https://www.etfintfarvel.dk/den-sidste-vilje/

Hvilke former for ceremonier findes der?

Som medlem af Den danske Folkekirke kan du vælge en kirkelig begravelse/bisættelse med en præst. Du kan også vælge at blive begravet/bisat fra et kapel. Den kirkelige ceremoni er den mest traditionelle/kendte og foregår i tæt samarbejde med præsten.

En borgerlig begravelse er en ceremoni for dem, som ikke er medlemmer af folkekirken. Ved en borgerlig ceremoni deltager der ingen præst fra Folkekirken, og som pårørende vælger man selv med hvem, og hvordan ceremonien skal holdes. Man kan altså vælge at bruge et kapel på kirkegården mod betaling af brugsudgifter såsom strøm og varme, men man kan også vælge en have eller et andet privat sted. Hovedreglen er, at ceremonien ikke må forstyrre offentlig ro og orden og det betyder, at man ikke kan afholde noget på et offentligt sted som fx en strand uden, at der er givet tilladelse fra de relevante myndigheder.

Se mere her:

https://www.etfintfarvel.dk/du-gerne-anbringes-din-doed/

 

© Brdr. Oest Begravelsesforretning