Galten kirke

Mary-Ann Wulff Bliv klogere, Historie, Vi går bagom historien

Ude på landet mellem Randers og Århus ligger en lille by ved navn Galten. Galten kirke, eller rettere Nørre Galten kirke, har en meget spændende historie, som jeg fik mulighed for at dykke ned i ved at besøge tidligere graver Bent Simonsen en råkold mandag i november.

Udefra ligner Galten kirke måske så mange andre landsbykirker, men læg mærke til det lidt løgformede tårn, som bringer tankerne hen på diverse russiske kirker. Grunden til at kirkens tårn har denne form fortabes i tidstågerne, men sikkert er det, at tårnet kom til kirken i 1698.

At blive båret i graven

Den lille kirkegård bærer præg af vores tids manglende kistebegravelser, mange områder er tomme græsplæner, og nogle steder står gravstederne lige som lidt forladte midt i en græsplæne. Det store familiegravsted efter den berømte læge, F. B. Larsen, står dog stadig stolt, og om denne læge siges det, at han ikke var for fin til at give en gratis behandling til de mindrebemidlede, når det kneb med pengene.

Lægen var ifølge Bent i øvrigt en af de sidste på denne kirkegård, som blev båret i graven. At blive båret i graven er ikke som i dag at blive sænket i graven – nej kisten blev faktisk båret helt ind i graven. Man gravede simpelthen en form for gang ind/ned til selve gravpladsen, herefter blev kisten båret ind i graven, sat på jorden, og følget gik så ud igen. Gangen/skakten blev derefter dækket af jord igen. Det var et noget mere besværligt arbejde, end det vi kender i dag, og det var da også forbeholdt de rige i samfundet.

Vikingekirke

Selve kirken stammer helt tilbage fra 11-tallet. Man har ikke nogen præcis dato for kirkens opførelse, men der har sandsynligvis tidligere ligget en vikingekirke bygget af træ på stedet. Ved udgravninger tæt på kirken fandt arkæologerne spor af en landsby med to brønde – en til dyr og en til mennesker. Den til mennesker lå højere oppe end den til dyr, så dyrene ikke forurenede menneskernes vand. Stengærdet omkring kirken har muligvis været for at beskytte den oprindelige kirke mod dyrenes færden. Grunden til denne boplads beliggenhed er nok højden på bakken. Man kan se vidt omkring fra kirken.

Når man ser på kirken udefra, kan man se, at kirken oprindelig ikke har haft høj rejsning på taget. Buerne i murværket viser kirkens oprindelige højde, og det nuværende blytag er forholdsvis nyt, fordi man under krigen tog blytaget af og smeltede det om til kugler.

I våbenhuset er der en del billeder/tegninger af, hvordan kirken tidligere har set ud og af de tidligere præster. De er desværre lidt falmede med tiden, men de er sjove at se. Der er også en sten med et aftryk af en barnefod. Barnet har nok fået skæld ud for at gå der, hvor blev støbt.

Maren Bølle

Bent fortæller mangt og meget. Han fortæller om Maren Bølle (1573 – 1648). Hun var gift med Thomas Juel. De ejede store landbesiddelser lige fra Estrup og Sønderskov til Kollerup. Begge døde i Sønderjylland om vinteren og blev efterfølgende transporteret til Galten for at blive begravet. Det må have været noget af en ligfærd – der er langt fra Sønderjylland til Galten med hest og vogn.

Maren Bølle var i øvrigt en pionerkvinde. Hun var en af de første kvinder, som forsøgte at gøre noget for fattige børn i sognet. Hun skrev bl.a. til biskoppen for at få hans opbakning til at gøre noget for børnene. Dengang regnede man ikke de fattige for noget som helst, de måtte klare sig som bedst de kunne. Over buen til koret, ved siden af prædikestolen, hænger en stor frise med Maren til højre og Thomas til venstre. Man kan ikke undgå at bemærke den, men skriften er svær at læse.

I kirkens nordside er der ingen vinduer. Der har været to, men de er på et tidspunkt blevet muret til. Da man indviede kirken, mærkede man både syd- og nordvæggen med en afbilding af lykkens hjul, som menes at stamme fra ca. år 1480.

Kalkmalerierne

Selve alteret er rigt dekoreret, som hele kirken i øvrigt er. De mange kalkmalerier og den meget guldmaling i alter, prædikestol og den store frise gør hele kirkerummet til en stor oplevelse at bevæge sig i. Dem, der har lavet kalkmalerierne, har haft en god fornemmelse for humor. Hvis man nærstuderer de mange kalkmalerier, kan man finde mange sjove billeder. Bent fortæller, at han har brugt en del tid på at kigge på malerierne, og han har fundet ud af, at de ikke altid er lige artige. For eksempel er der i nogle af malerierne skjult langskæggede mænd med pudsige ansigtsudtryk og andre artige ting.

Ved en renovering i 1957 fandt man en krypt under korets gulv. Krypten var fyldt med jord, og da man fik det fjernet opdagede man resterne af noget, som nok engang har været et lille, muret alter. Man fandt også nogle skeletter, uvist hvem det var, og skeletterne fik lov til at blive liggende i krypten til stor underholdning for de børn, som besøger kirken.

Stigen ned i krypten er ikke for de nervøse, men der er en særlig stemning i den lille krypt. Der er utrolig fredeligt, men man kan godt forestille sig, at det kan være et godt sted at fortælle spøgelseshistorier, hvis man ikke har tændt for det elektriske lys, som vi har.

Jeg takker den venlige Bent for at fortælle mig så meget, som han har gjort. På vej hjem tænker jeg over, hvilken virkelig interessant kirke Nørre Galten kirke er og over, at de timer jeg tilbragte i Bents selskab, har været utrolig givende. Jeg kunne ønske, at Bent skrev sin store viden ned, så den ikke forsvinder.

Se også:
https://www.etfintfarvel.dk/vikingernes-begravelser/

Her kan du finde et udvalg af kirker i Danmark:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/billedserie-danmarks-smukkeste-kirker

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest