Julens mange festlige traditioner

Mary-Ann Wulff Historie, Traditioner

Af Mary-Ann Lie Wulff

Når juleaften med god mad, juletræ og gaver er overstået, venter der for mange mennesker nogle fridage. I år, 2018, er julen god, for den ”koster” ikke mange feriedage, for at man kan have fri i flere dage. Juleaftensdag, d. 24-12, er i år en mandag, og det betyder jo, at mange, især børn, har fri allerede fra fredag d. 21-12 til og med onsdag d. 26-12.

I mange hjem er der tradition for julefrokoster første og/eller anden juledag, og familiens unge mennesker, som måske er kommet hjem fra deres studier, går måske en tur i byen og mødes med de venner, som de kun ser i ferierne. Denne tradition med at mødes og hygge sig i juledagene kan spores helt tilbage til middelalderen. Dengang var der i hverdagen ikke tid til at tage på de tit lange rejser for at mødes med familie og venner, og derfor mødtes man i juledagene, hvor tjenestefolkene havde mere fritid. Man legede sanglege, spiste juleknas og nød den gode julemad og juleøllet. Man dansede også, legede tagfat og ikke mindst var man glade for drillelege. En af drillelegene blev kaldt julebuk.

Julebukken var dengang en karl, som var klædt ud med et lagen over sig, og nogle gange havde han et bukkekranie spændt fast om hovedet. Julebukkens formål var at få de andre gæster til at grine. Jo mere han kunne få dem til at grine, jo bedre blev han beværtet med øl og mad. I dag er julebukken jo gerne en halmfigur med røde bånd, men næste gang du ser en julebuk, kan du jo sende den oprindelige julebuksleg en tanke. Og hvis du får et glas gløgg eller to i juletiden, kan du jo tænke på middelalderens øltønder.

© Brdr. Oest Begravelsesforretning