Julemaden

Mary-Ann Wulff Højtider, Vi går bagom historien

Af Mary-Ann Lie Wulff

Julemaden

Uanset om man spiser skinke, gås, and, flæskesteg eller rådyr juleaften, hører det sig mange steder til med en stor middag, hvor de fleste mennesker måske endda får spist lidt for meget. Juleaften er alle sejl sat til madmæssigt og i køkkenerne landet over, kan bølgerne gå højt rent stressmæssigt. Af en eller anden grund er det bare denne éne aften om året, hvor intet må gå galt med maden.

Mange har brugt ugevis på at planlægge maden, købe det helt rigtige ind, organisere køleskabet og få det hele til at gå op i en højere enhed. Men hvorfor er det sådan? Er juleaften ikke bare en maddag som alle andre? Hvorfor er det så vigtigt hvad vi spiser, og hvorfor er det så vigtigt, at der er mere end rigeligt af det hele?

Tilbage i tiden, før reformationen i 1536, var Danmark et katolsk land med alt hvad det indebar af helligdage og faster. Op til juledag fastede man, juleaften spiste man traditionelt fisk, gerne klipfisk, og i juledagene spiste og drak man så rigtig godt for at afslutte fasten med manér. Første juledag spiste man mange steder sulemad dvs. pølser, flæsk og andre ting, som var meget fede og derfor var saltet godt.

På julens spisekort i tidligere tider kunne man også finde retter på bordet som fx saltet stegt gås med kvæder, surrib lavet på flæsk og naturligvis dertil den specielle, stærke juleøl. Også peberkager og klejner var almindelige tidligere, men en sådan ting som ris a´la mande kom først til som juleret omkring år 1900, og småkager som vi kender dem i dag kom først til i 1800-tallet med komfurets indførelse i husene.

© Brdr Oest, Begravelsesforretning

Kilder:
Madhistorie.dk
Den.store.danske.dk
Natmus.dk