Hvorfor kan man overveje kropsdonation

Mary-Ann Wulff Bliv klogere

Hvorfor kan man overveje kropsdonation?

Har du været på Bornholm? Eller i Sønderborg? Hvis svaret er ja, kan du naturligvis huske, hvordan der ser ud, men hvis svaret er nej, har du kun en forestilling om det.

Det samme gør sig gældende for medicinstuderende, når de skal prøve at forestille sig kroppens indretning ved at læse i en bog. De kan for eksempel læse sig frem til, at hofteleddet er en form for kugle, som sidder i en skål, men hvordan ser det ud i virkeligheden med sener og muskler hæftet på? Og de tandlægestuderende, som skal bore i folks tænder? Her kunne det også være en fordel, hvis de har set en bestemt slags tænder på forhånd. Forskere har også gavn af de donerede legemer. De kan her studere og videreudvikle teori og praksis ved at undersøge de afdøde.

Sådan gør du

Man kan sige, at ved at donere éns afdøde krop til Anatomisk Institut i enten Odense, København eller Aarhus, hjælper man alle andre mennesker. I praksis foregår det ved, at når man har taget beslutningen, kontakter man instituttet tættest på éns bopæl. I Aarhus har man en telefonsamtale med instituttet. De sender dernæst et skema til udfyldelse af dig. Skemaet skal underskrives af dig plus to vidner eller af dig og din egen læge. Du sender så skemaet retur til instituttet og beholder selv en genpart af skemaet. Du skal naturligvis være fyldt 18 år og være personlig myndig.

Det er en god idé, at du taler beslutningen igennem med dine eventuelle pårørende både af hensyn til deres følelser og af hensyn til den videre proces.

Selve processen

Umiddelbart efter din død skal Anatomisk Institut kontaktes af enten sygehus eller dine pårørende eller bedemanden. Instituttet skal helst have dit legeme inden for 48 timer, men der må i visse tilfælde godt gå op til fire døgn – sygehusets har jo for eksempel køleanlæg til at holde temperaturen nede med.

Enten bliver dit legeme efter aftale med instituttet afhentet af en bestemt bedemand, som instituttet har en aftale med, eller også vælger dine pårørende, efter at have aftalt det med instituttet, en bedemand, som kører dit legeme til Aarhus. Her behandles dit legeme med stor respekt; de studerende får at vide, at det er en form for gave, de står med, og det ved forskerne også. Afhængig af, hvad dit legeme bliver brugt til, studier eller forskning, kan der gå op til to år, før dit legeme bliver lagt tilbage i kisten og bliver brændt eller begravet.

Også i forhold til denne sidste ceremoni er det vigtigt, at du har talt med dine pårørende om din beslutning. Når instituttet ringer til dine pårørende, er det jo vigtigt, at de pårørende kan fortælle bedemanden, hvad der nu skal ske – om der skal være en kistebegravelse eller en kremation, og hvad der skal ske med den eventuelle urne; skal asken spredes over åbent vand eller skal urnen nedsættes og i så fald hvor?

Hvis du har taget beslutningen om at donere dit legeme til videnskaben, kan dine pårørende ikke modsætte sig det. Men instituttet kan takke nej. Lige nu er der for eksempel lukket på grund af corona, men der kan også være tidspunkter, hvor instituttet simpelthen ikke mangler nogen inden for tidsfristen. Så kan det være godt at have en plan B, som jo nok vil være den samme plan, man vil bruge efter, at de studerende/forskerne er færdige.

Hvis du er interesseret i at høre mere og få vejledning kan du følge linket her:

https://health.au.dk/forskning/donation-af-legeme/

Læs også:

https://www.etfintfarvel.dk/organdonation-et-vigtigt-spoergsmaal/

https://www.etfintfarvel.dk/fremtidsfuldmagt/

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest