Gammel overtro i forbindelse med døden

Mary-Ann Wulff Bliv klogere, Historie, Vi går bagom historien

Hvem har ikke hørt om manden med leen og knokkelhesten? Men hvad ligger der bag disse begreber og den overtro, de stammer fra?

At flage på halv

I gamle dage var der ikke de samme muligheder for kommunikation, som vi har nu. Der var også flere mennesker, som døde af sygdom, end der er nu. Begravelser til søs var almindeligt forekommende på de lange skibsruter som for eksempel mellem Europa og Amerika. Man svøbte den døde krop ind i sejldug, og kaptajnen ledte en højtidelighed. For at vise andre skibe, at der havde været et dødsfald ombord, hejste man flaget, men man hejste det kun på halv. Dels skulle der være plads til dødens usynlige flag øverst, og dels skulle andre skibe have muligheden for at blive advaret om dødsfaldet. Dødens usynlige flag skulle have plads øverst, for ellers kunne man forvente flere dødsfald i den nærmeste fremtid, troede man. Der kunne jo også være en smitsom sygdom ombord, og derfor ville man gerne undgå kontakt til andre skibe.

Denne skik bredte sig til landjorden, og som bekendt bruger vi stadig at flage på halv ved dødsfald. Dog hejses flaget helt nu, når begravelsen er overstået.

Sømænds øreringe

I det gamle Grækenland troede man, at man skulle kunne betale Charon færgemand for at sejle èn til dødsriget Hades over floden Styx. Derfor blev der lagt en mønt under den afdødes tunge, så de kunne betale færgemanden. Dette var tit umuligt for sømænd, for hvis deres skib gik ned, havde de jo ingen til at lægge mønten. Derfor havde de fleste sømænd en guldørering, så de kunne betale Charon i tilfælde af skibsforlis. Skikken hænger stadig ved mange steder. Mange sømænd har i dag også en ørering, og i nogle dele af Rusland lægger man stadig små kobberstykker i afdødes kiste til at betale med.

At gå under en stige

I middelalderen havde byerne en galge, hvor man hængte forbrydere alt efter deres forbrydelser. Det bruger man naturligvis ikke mere, men man skal ikke gå under en stige. Når bødlen skulle op og ned fra galgen, brugte han en stige. Den afdøde forbryder kom således til at hænge i trekanten mellem stigen og galgen. Derfra stammer overtroen med ikke at gå under en stige, og i dag gør mange folk det stadig ikke. Man kan så selvfølgelig sige, at det også vil være dumt at gå under en stige. Dels kan man risikere at få noget i hovedet fra den, der arbejder på stigen, dels kan stigen jo vælte.

Dødsenglen

I middelalderen troede man på mange flere ting, end man gør i dag. Fra gamle malerier ved vi, at der var en udbredt tro på Dødsenglen. Dødsenglen kom for at hente sjælen med op til paradis, hvis man havde levet et godt og kristent liv. Især børn blev hentet af engle. Man forestillede sig gerne englene som smukke kvinder med langt hår. De nøjedes ikke kun med at hente folk, de trøstede også døende mennesker ved deres tilstedeværelse.

Manden med leen

Vi kender nok alle til afbildninger af døden som et skelet med en lang sort kappe, og der eksisterer sådanne billeder, som stammer helt tilbage fra 14-1500-tallet. Disse billeder sættes i forbindelse med pesten, som dengang hærgede i Europa. Så mange som en ud af fem mennesker døde nogle steder, og i mange byers gader lå der afdøde, som ventede på at blive begravet. De få læger, som dengang forsøgte at hjælpe folk, var mange gange iført en lang kappe og en form for maske for at prøve at undgå smitten. Måske er det herfra idéen til billedet af manden med leen stammer.

Helhesten eller knokkelhesten

Ingen ville være den første til at blive begravet på en ny kirkegård, for det betød ulykke for éns familie, sagde man i middelalderen. Derfor blev en hest nogle gange begravet som den første, og den blev efter sigende begravet levende, så den kunne passe på de afdødes sjæle. En hest ville naturligvis ikke finde sig i at blive begravet levende, så derfor huggede man et ben af hesten, som regel forbenet, så kunne den ikke stikke af.

Det siges, at der muligvis er sådan en hest begravet under Roskilde domkirke, og at den spøger om natten. Hvis man er så uheldig at se en helhest betyder det skrækkelige ulykker for én selv og for éns familie; måske endda døden. Så måske skal man lade være med at gå ud om natten?

Læs også om hvorfor afdøde bæres ud af kirken med benene først

Læs også om det gamle grundlag for vores Halloween

© Brdr. Oest Begravelsesforretning