Fastelavn

Mary-Ann Wulff Historie, Højtider

Af Mary-Ann Lie Wulff

Fastelavn

Udklædning, tøndeslagning, katte, fastelavnsboller, at rasle og meget andet er en del af vores fastelavnstraditioner i Danmark, men hvor stammer disse ting fra? Og hvor langt tilbage kan vi spore traditionerne?

Begrebet ”Fastelavn” er oprindeligt et andet navn for fastens fest, det vil sige den fest, man holdt, inden fasten blev indledt. Dengang Danmark var katolsk, fastede man i 40 dage og nætter inden Påskesøndag, og i den første af fasteugerne havde dagene navne efter de ting, man måtte spise og drikke. På fastelavnssøndag, eller flæskesøndag, som den også blev kaldt, holdt man gilde, det sidste gilde i lang tid, og her spiste og drak man godt og spiste noget af det sidste kød, man fik indtil påske. Alle fik det fine hvide hvedebrød, og de voksne fik også øl og andet godt til festen. Fastelavnsmandag hed dengang fastelavnsmandag eller flæskemandag, og det var også en festdag i lighed med fastelavnssøndag. Tirsdag blev kaldt hvide tirsdag og så kom askeonsdag til sidst. På hvide tirsdag fik man hvid mad; det vil sige hvedebrød og eventuelt æggesøbe – du kan finde en gammel opskrift på æggesøbe her, hvis du har lyst til at prøve denne gamle spise:

https://www.kristendom.dk/fastelavn/opskrift-aeggesoebe-til-fastelavn

Askeonsdag var den gamle katolske start på fasten. Når man kom i kirke, stod præsten klar og tegnede et askekors i panden af de fremmødte. Dette kors måtte man ikke vaske af, det skulle forsvinde af sig selv, så alle kunne se, at man overholdt fasten.

Nu om dage er det mest fastelavnssøndag, man holder fastelavn i familierne. Nogle børn får et fastelavnsris om morgenen, som de så kan rise de voksne op med. Tit er der i dag slik og pynt på fastelavnsriset, som består af tynde birkegrene, man skærer af et birketræ eller køber. Disse grene er meget bøjelige og egner sig fortrinligt til at rise folk med. I gamle dage var fastelavnsriset upyntet, og man risede folk for at drive synden ud af dem eller som tegn på frugtbarhed og gode ønsker.

En anden gammel tradition for børnene var at gå rundt i landsbyen og rasle; det vil sige synge og true med ballade med mindre man fik noget godt. Den gang var det gode børnene fik det fine hvedebrød, som man ikke spiste til hverdag, men i dag forventer børnene at få slik. Denne tradition med at rasle er dog ved at uddø, ser det ud til.

I mange forsamlingshuse landet over holdes der fastelavnsfester med tøndeslagning, udklædning og kattekonge og -dronning. Udklædningen kan også spores tilbage til ældre dage, hvor de unge kunne klæde sig ud og lave løjer. I dag slår man en tønde ned fra ophænget. Det er forskelligt fra sted til sted, om det er det sidste bræt, som afgør konkurrencen, eller om det er, når selve tønden falder ned. Fælles for begge dele er dog, at afgørelsen afstedkommer titlen som kattekonge. Nogle steder vælger kattekongen sin dronning, andre steder bliver dronningen det barn, som slog på tønden, lige inden den faldt ned.

I dag er der naturligvis ikke levende katte i tønderne, men det var der mange steder i gamle dage. Det fortaber sig lidt i det uvisse, hvorfor man havde en levende kat eller to i tønderne, men de fleste teorier går på, at sorte katte bragte uheld, og derfor kunne man jage uheldet væk ved at putte dem i tønden og slå på tønden, indtil katten var helt rundt på gulvet. De fleste steder fik kattene dog lov til at løbe deres vej, når tønden var faldet ned og gået i stykker.

 

Med til fastelavnsfesterne hører også at spise fastelavnsboller med eller uden creme. Hvis man er barn, kan man mange steder endda være så heldig, at der også er fastelavnsfest i skolen/børnehaven om mandagen, og måske kan man også her få sig en god bolle.

Hvis du har lyst til at bage dine egne fastelavnsboller så se disse opskrifter:

https://hjerteforeningen.dk/opskrifter/fastelavnsboller-med-creme-og-syltetoej/

https://www.arla.dk/opskrifter/fastelavnsboller-med-creme/

https://www.valdemarsro.dk/fastelavnsboller/

Hvad enten du skal holde fastelavn sammen med børn, bage og spise boller eller bare have en fredelig fastelavnssøndag d. 3. marts 2019, ønsker vi dig rigtig god fornøjelse med dagen.

© Brdr. Oest Begravelsesforretning 2019