Historien
om bedemændene i Danmark og særligt hos os


Titlen bedemand kommer oprindelig fra "Bydemanden". I gamle dage gik Bydemanden omkring i gaderne og indbød til festligheder såvel som til begravelser. Når Bydemanden indbød til begravelse og efterfølgende kaffe, indbød han samtidig til, hvem der skulle bære kisten, pynte graven osv. Op igennem tiden ændredes titlen til bedemand, og jobindholdet forandrede sig også.

Denne ændring kom sideløbende med, at de lokale snedkere begyndte at fremstille kister og sælge disse. De fleste snedkere fabrikerede kun til eget brug, men efterhånden fremstillede de også kister til den nærmeste omegn, og snedkeren selv, eller den lokale blomsterhandler eller møbelhandler, stod for salget. Sideløbende med den praktiske udvikling af salget af kister opstod der et behov for nogen, som tog sig af den menneskelige side af sagen i forbindelse med et dødsfald.

Både vores forretning Brdr. Oest i Randers og Nanny S. Kristensens Eftf. i Grenaa har sin oprindelse i denne historie. Begge forretninger har i den henseende mere end 80 år på bagen. I dag fremstilles langt de fleste kister på landets kistefabrikker, og den menneskelige side af et dødsfald varetages af bedemænd.

Historien omNanny S.
Kristensens Eftf.


Begravelsesforretningen Nanny S. Kristensens Eftf. har skiftet navn et par gange. Søren Christian Bendixen startede snedker og møbelforretning i 1920, hvorfra han begyndte at sælge kister. Sønnen Henning Bendixen var med sin far ude at lægge i kiste fra en ung alder. Efter et par år væk fra byen, vendte Henning tilbage til Grenaa og begyndte at arbejde på snedkerværkstedet i 1949.

I 1956 oprettede Henning begravelsesforretningen Djurslands Ligkisteforretning. Året efter døde Søren Christian Bendixen, hvormed Henning overtog farens firma. Det lykkedes imidlertid ikke at holde begravelsesforretningen kørende, så i 1967 besluttede Henning at ophøre som bedemand. I årerne efter var der fuld koncentration om at drive møbelforretningen. Det gik så godt, at tanken om igen at virke som bedemand blev vakt til live.

I 1981 etablerede Henning således Bendixen Begravelsesforretning, som han drev frem til 1996, hvor forretningen blev overdraget til Nanny S. Kristensen, som drev forretningen videre under eget navn. Nanny solgte forretningen d. 1. marts 2008 til Jan Nørager Sørensen, som driver forretningen i dag.

Historien omBrdr. Oest


Snedkermester Alfred Oest startede bedemandsforretningen i 1938 i forbindelse med snedkerforretningen i Brødregade i Randers.

I 1964 flyttede bedemandsforretningen til Hadsundvej 53, og den skiftede navn til Brdr. Oest. Viggos bror, Preben Oest, var kommet hjem fra U.S.A. De to brødre drev nu forretningen sammen, og Prebens ægtefælle hjalp også til. Forretningen blev i 1976 flyttet til den nuværende adresse; Hadsundvej 61.

Viggo Oest afgik ved døden i 1997. I den forbindelse blev Bent Sørensen ansat som bedemand i forretningen, og i 2002 fyldte Preben Oest 75 år. Det var således tid til yngre kræfter, og bedemand Bent Sørensen overtog forretningen i oktober 2002. Bent har fungeret som bedemand siden 1991.

Gennem mange år var Brdr. Oest en af de to bedemandsforretninger, der eksisterede i Randers. Forretningen har gennem årene fulgt med udviklingen og har i dag næsten 80 års erfaring i faget. I 2003 udvidede Bent Sørensen forretningen til også at omfatte Bastrups Eftf. i Hadsund. De to forretninger drives i dag sammen af søskendeparret Hanna og Jan Nørager Sørensen; søskendeparret overtog forretningerne fra deres far i 2014.

Historien omGlerups Eftf.


Glerups Eftf. startede oprindeligt i 1903, da Jørgen Christian Gjesing Pedersen kom til Allingåbro. Han kom fra Ørsted, hvor han var blevet uddannet som møbelsnedker hos snedker Bang. Oprindelig startede J. Chr. Gjesings liv i Voergaard i Rougsø Herred, og da han flyttede til Allingåbro tog han navneforandring og fik slettet Pedersen.

I Allingåbro byggede J. Chr. En enetages ejendom, hvor der var møbeludstilling i den ene ende. I gården lå værkstedet, hvor møblerne og ligkisterne blev fremstillet. På daværende tidspunkt, først i det 19. århundrede, var Allingåbro en driftig handelsby med flere butikker, markedsplads og endda et hotel, så der var bestemt basis for en snedker og kistefabrikants virksomhed.

Den 1. januar 1946, solgte J. Chr. sin forretning til tømrer Niels Glerup. Niels var søn af Julius Glerup, som også var uddannet tømrer. Efter Niels døde i 1969 blev forretningen overtaget af hans søn Preben Glerup. Efter Prebens død i 2006, solgte hans kone Bodil forretningen i 2007 til sønnen Poul Glerup. Poul flyttede forretningen hjem til hjemmet i Ørsted, hvorfra han og hans kone Lone drev forretningen videre, indtil den i 2018 blev overtaget af søskendeparret Hanna og Jan Nørager Sørensen.

Hanna og Jan har åbnet i nye/gamle lokaler i Allingåbro på Hovedgaden 23, hvor forretningen lå i mange år, glæder sig til at kunne hjælpe familierne i Rougsø og Sønderhald området. Hanna og Jan har i forvejen stor tilknytning til området, fordi de voksede op i Ø. Alling. Desuden har familien Sørensen haft sommerhus i Fjellerup gennem de seneste 20 år.