Det forventede dødsfald

Mary-Ann Wulff Bliv klogere, Sorg

Den frygtede opringing

Hvis du bor langt væk, modtager du nok den frygtede og forventede opringning fra sygehuset eller hjemmeplejen. Forhåbentlig modtager du opringningen i så god tid, at du kan nå frem til det menneske, som ligger for døden, mens der stadig er liv. Måske bør du overveje ikke at transportere dig selv, men i stedet lade en anden transportere dig, så der er plads til dine tanker og minder.

Forhåbentlig har du fået talt med den døende om hendes/hans ønsker i forhold til dødsfaldet og de ting, som skal ordnes efterfølgende. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du ikke bebrejde hverken dig selv eller den døende – du finder ud af det hen ad vejen.

De fysiske tegn

Efterhånden som tiden går, vil du opleve nogle fysiske forandringer hos den døende. Et menneske, som ligger for døden, vil efterhånden ikke længere have behov for hverken mad eller drikke. Dette kan bekymre de pårørende, men det er helt normalt. Som pårørende kan man fugte den døendes læber og eventuelt også bruge lidt læbepomade, så munden ikke klistrer sammen. Den døende sover mere og mere og kan måske ikke følge en samtale. Vejrtrækningen kan opleves som mere højlydt end normalt. Efterhånden vil der komme længere og længere pauser mellem åndedragene. Det sidste, som forsvinder, siges at være føle- og høresansen, så hvis man er i stand til det, kan man tale til den døende som om du taler med personen. Man kan eventuelt snakke om fælles gode minder, fortælle den døende om sin kærlighed til vedkommende eller læse højt af en yndlingsbog eller digt.

Man siger, at de fleste mennesker sover ind i døden. Rent fysisk vil temperaturen ændre sig hos den døende, og hænder og fødder vil blive markant køligere. På dette stadie vågner de fleste ikke op igen. Det antages dog, at de stadig kan høre dig, så tal endelig videre med rolig, afdæmpet stemme. Til sidst trækkes vejret ikke mere, og så er døden indtrådt.

Det kan være en stor mundfuld at overvære når nogen dør. Der kan komme reaktioner, som du måske ikke er forberedt på. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte ting at gøre eller ikke gøre. Alt efter om den afdøde har taget nogle valg i forhold til begravelsen, og du er bekendt med dem, har du måske en plan at følge. Der er naturligvis de rent praktiske ting, som skal gøres – der skal ringes efter en læge osv. De praktiske ting kan du finde hjælp til her:

https://www.etfintfarvel.dk/ofte-stillede-spoergsmaal-og-svar/

Følelserne

Der er også de mere følelsesbetonede ting, man kan gøre. Alt efter hvad du har lyst til, kan du tænde stearinlys eller lukke vinduet lidt op eller begge dele. Dette er gamle traditioner, som stadig bruges mange steder. Den afdøde skal som regel vaskes og gøres i stand. Dette er plejepersonalet gerne behjælpelig med både på sygehuset og i eget hjem. Måske vil du gerne vælge det tøj, som afdøde skal have på i kisten? En foretrukken trøje og et par bukser eller måske en kjole? Hvis du ikke ved, hvad man må iklæde afdøde, så læs med her:

https://www.etfintfarvel.dk/maa-man-vaere-noegen-kisten/

Når du har lavet en aftale med bedemanden, bliver den afdøde lagt i kisten. Dette må du naturligvis gerne overvære, hvis du vil. Når afdøde bæres ud, kan der arrangeres Udsang. Udsang består i, at der synges et par salmer eller sange, hvis du ønsker det, eller bare det, at familien er der og tager afsked.

For nogen mennesker er det en god idé at skrive et brev til den afdøde, som kan komme med i kisten. Dét at skrive sine tanker ned kan virke som terapi, og ingen behøver jo læse det, du har skrevet. Når kisten er lukket, bliver den ikke lukket op igen, medmindre de pårørende skal tage en ekstra afsked for eksempel dem, som har langt at køre og gerne vil se den afdøde inden begravelsen/bisættelsen. Denne sidste afsked kan aftales med bedemanden.

Sorgen

Når kisten er kørt bort, kommer ventetiden til ceremonien. Her kan det være godt at være sammen med andre mennesker; gerne familien. I kan måske bruge noget af tiden på at ordne de ting, som I har aftalt med bedemanden, at I selv står for. Selve ceremonien foregår som I har aftalt den med bedemanden og præsten, og det er selvfølgelig sørgeligt, men det kan også være en smuk ting.

Til sidst står du tilbage med sorgen. Måske er det ikke helt gået op for dig endnu, at vedkommende er helt væk, men det kommer på et tidspunkt. Igen kan du reagere på forskellige måder. Det er forskelligt fra person til person, hvordan vi reagerer på et dødsfald. Måske har du behov for at begynde at rydde op i afdødes ting med det samme, men her skal du som hovedregel vente på skifteretsattesten, hvis du ikke bor sammen med afdøde, eller måske har du brug for at vente. I forhold til dit eventuelle arbejde, må du aftale med arbejdsgiver, hvordan du gør. Igen er det individuelt, om man har behov for en tid hjemme, eller man har behov for at komme tilbage på arbejde med det samme eller en blanding af de to.

© Begravelsesforretningen Brdr. Oest