Det, der kan være svært at huske

Mary-Ann Wulff Bliv klogere, Ofte stillede spørgsmål

  • De praktiske gøremål – find afdødes personlige papirer frem, ring til eventuel hjemmepleje, ring til eventuel madordning, tøm postkassen regelmæssigt, tag dig af eventuelle husdyr og blomster, tøm køleskab/fryser og affaldsspand, ring til eventuel privat rengøring og kontakt en eventuel vicevært
  • Boligen – hvis den afdøde boede i en lejebolig skal denne opsiges, og vand og varme skal læses af. Vær dog opmærksom på, at du ikke må tømme lejligheden, før skifteretten er færdig med sit arbejde
  • Pengeinstitut – Banken får automatisk besked, når et dødsfald er anmeldt. Derefter lukkes alle konti – også fælleskonti. Tag kontakt til banken, så fremadrettede regninger ikke betales. Det er sådan, at man ved et dødsfald ikke er forpligtet til at betale fremadrettede regninger for den afdøde
  • Forsikringer – Alle forsikringer skal som udgangspungspunkt opsiges. Det kan være hus-, indbo-, ulykke, dyre-, bil- og også specialforsikringer som eksempelvis Sygesikringen Danmark. Vær opmærksom på ikke at opsige nogle forsikringer, som skal gælde mens skifteretten arbejder for eksempel brandforsikring
  • Bil – Omregistrering eller afmelding af bil – læs mere på https://www.skat.dk/ http://www.skat.dk/ og søg på omregistrering af bil
  • Abonnementer – gennemgå hvad der er af diverse abonnementer og opsig dem, der er nødvendige. Det kan være el, vand, varme, vinduespudsning, licens, internet, tv-pakker, streamingtjenester som Netflix eller Viaplay, telefon, aviser m.m. det kan også være opsigelse af diverse lejeaftaler for eksempel computer, tv eller lignende
  • Kontingenter – Opsigelse af diverse foreninger som fagforening, a-kasse, loger, Ældresagen, Gigtforeningen, fitnesscenter og lignende
  • Apotek og hjælpemidler – aflevering af gammel medicin på apoteket og eventuel tilbagelevering af hjælpeudstyr til den lokale hjælpemiddelscentral
  • Det digitale liv – Gennemgå den personlige pc for billeder og dokumenter og gem det, du finder væsentligt for eksempel fotos på en ekstern harddisk. Log på diverse digitale konti som e-mail og andre konti som for eksempel Facebook, Instagram og Twitter og få lukket disse
  • Personlige services – Point hos flyselskaber, brugsforening og andre medlemsskaber

©Begravelsesforretningen Brdr. Oest