De Dødes Dag

Mary-Ann Wulff Bliv klogere

Når det kommer til afslutningen på livet, er vi alle ens: uanset hvor i verden vi bor. Vi forsøger at gøre døden menneskelig og meningsfuld gennem vores ritualer. I Danmark har vi de fleste gange en ceremoni i kirken, og efter den mødes vi til mindekaffe eller andet. På kirkegården har mange danskere et bestemt sted til deres døde, hvor de kan mindes, når de har lyst/behov. I Mexico er det lidt anderledes.

I starten af november fejres Dia de Muertos, De Dødes Dag, i Mexico. Her kommer de døde tilbage til jordelivet for en stund, så sjælene kan gense deres kære og nyde deres livretter. Ifølge traditionen er der nogle ting, som altid kan ses på denne dag.

La Catrina

Det elegant påklædte kvindeskelet la Catrina optræder i alle afskygninger på De Dødes Dag. Ofte har hun selskab af sin følgesvend el Catrin, og deres hund. Oprindeligt blev la Catrina skabt for at latterliggøre mexicanere, der klædte sig som europæere. Hun er således et eksempel på den politiske satire, der stadig spiller en stor rolle i nutidens Mexico. Hun afspejler også et andet vigtigt element i Dia de Muertos: Den nationale stolthed. I det mexicanske område er de døde blevet fejret mindst siden aztekerne, og nutidens dødedag fremhæver landets kultur og historie med sin unikke blanding af indianske, katolske og kunstneriske traditioner.

Husalteret

I hjemmet opstilles et alter dedikeret til det familiemedlem, som senest er afgået ved døden. Familiens økonomiske situation betyder meget for alterets udformning, men det indeholder altid den afdødes yndlingsfarver, livretter og foretrukne drikkevarer. De døde kan ikke rent fysisk spise maden, men de kan tage essensen af deres livretter med sig. Der er altid vand på alteret, og til voksne mænd er der også gerne alkohol stillet frem. Der findes mange historier om de stakkels sjæle, som ikke får et alter. De må gå sørgende fra hjemmet, mens de andre døde fester og nyder gaverne. Ofte kan man også se katolske og indiansk-mytologiske elementer på altrene for eksempel billeder af katolske helgener eller ting, der symboliserer jord, luft, ild og vand – vigtige elementer i indiansk tradition.

Blomster

Visse blomster knytter sig særligt til De Dødes Dag. Det gælder for eksempel Cempoalxochitl (almindelig tagetes) og morgenfruer. Deres duft og farve leder de døde hjem til familien på De Dødes Dag.
Stearinlys og lanterner viser også vej – både på husalteret og på gravene.

Calavers

Calaveras er betegnelsen for de fantasifulde skeletter og kranier, der sætter kulør på de dødes dag. Calaveras kan være såvel store skeletter i papmache som små gipsfigurer, der kan forestille alt fra tandlæger til tiggere. I Mexico, hvor skellet mellem rig og fattig fortsat er stort, minder skeletterne om, at døden gør os alle til ligemænd.

Sukkerkranier

Sukkerkranier
Mad til de døde, kranier til de levende! På De Dødes Dag kan man få sukkerkranier med sit navn på, som man spiser eller giver væk. især hos børnene er dette meget populært. De voksne kan så forholde sig til egen død med et glimt i øjet eller udtrykke venskab med lidt mundgodt.

Kirkegården

Kirkegården
I Mexico er det familiens ansvar at holde gravene i stand. På De Dødes Dag gør man særlig meget ud af at skrubbe, skure og pynte de steder, hvor ens kære hviler. Derefter samles familie og venner om gravene. Der bliver spist og drukket, danset og spillet musik, leet og grædt med de døde – og de levende.

Man kan tænke, hvad man vil om denne tradition, som er så anderledes end vores forhold til døden. Men måske betyder denne tradition, for mexicanerne, at de er mindre bange for døden og taler åbent om den.

Læs også den spændende historie bag Halloween her

© Brdr Oest Begravelsesforretning