At tale om døden er en personlig ting

Hanna Sørensen Bliv klogere, Sorg

Her kommer et lidt længere opslag, men vigtigheden i budskabet gør, at jeg håber, I har lyst til at læse med 🙂

Igennem mange år har døden været et tabu eller i hvert fald svær at tale om. Her hos os har vi ønsket, at det i hverdagen blandt folk blev nemmere (for det bliver aldrig nemt) at tale om døden og alt det, der er forbundet med døden. Vi mener stadigvæk, at det er vigtigt at tale om… MEN det er måske også tid til, at man husker på almindelig konduite eller bare ren og skær situationsfornemmelse. For det har aldrig været meningen, at man skal træde over sine medmenneskers grænser i forsøget på at være i kontakt med egne følelser og ikke være bange for at tale om døden. Noget tyder desværre på at det oftere og oftere kan blive tilfældet… uden at det var ment sådan.

Det er en utrolig personlig ting at forholde sig til døden. Det er så fint, at man mærker efter og giver plads til, hvis der er nogen omkring os, der har brug for at tale om døden og den sidste tid… men det må ikke være vores behov, der skal dækkes, det skal være den persons behov, der står overfor døden. Man bliver nødt til at mærke efter, om personen overfor os har lyst til at dele med os, eller om det ikke lige skal være til mig, eller måske er tiden ikke moden til det. For det behøver jo ikke at betyde, at personen ikke har forholdt sig til døden, men slet og ret at de forbeholder sig retten til at holde det privat.

Der er også folk, der ikke vil forholde sig til døden overhovedet. Om man selv er én af de folk, det ved vi måske først, når/hvis vi selv kommer i den situation, at vi ved, døden nærmer sig. Det kan være meget frustrerende for pårørende, når et elsket menneske, der nærmer sig døden eller blot er meget syg, ikke ønsker at tale om, hvad der skal ske. Men det er altså hvert enkelt menneskes ret, hvis man ikke ønsker at tale om det. Vi kan blot sørge for, at vedkommende ved, at vi er klar, hvis de selv bliver klar.

Jeg har linket til en artikel, som på en virkelig fin måde beskriver to døende menneskers oplevelse af omverdenen i den sidste tid. Den ene sidder tilbage med følelsen af, at han ”har for få ambitioner for den sidste tid”. I virkeligheden er ønsket om at fortsætte sit liv mod døden, som man har levet livet indtil nu, vel det største kompliment til livet… netop at døden ikke giver anledning til at sætte farten op og skynde sig at ”leve livet” – for man har allerede levet det liv, der har givet værdi.

Håber I har lyst til at læse lidt videre og klikke på artiklen.

https://www.berlingske.dk/kommentarer/aabenheden-om-doeden-har-taget-overhaand

De bedste hilsner
Hanna
medindehaver af Begravelsesforretningen Brdr. Oest

© Brdr. Oest Begravelsesforretning